mandag den 24. juni 2013

Nemme grovboller

Hvis du står og har lyst til nybagte boller, men ikke gider at gøre bordet rent efter æltningen, så er de her lige noget for dig!

ca. 12 stk.

Det skal du bruge
50 g gær
4 dl. lunkent vand
salt
1 spsk honning
20 g flækket hvedekerner
50 g fuldkornshvedemel
50 g havregryn
250 g hvid hvedemel (Søris mel) (hvis ikke du har det, kan du godt bruge almindeligt mel)
180 g hvedemel

Sådan gør du
Opløs gæren i det lunkne vand.
Rør salt og honning i.
Tilsæt hvedekerner, fuldkornhvedemel, havregryn og hvid hvedemel.
Rør til sidst hvedemelet i lidt ad gangen, ind til dejen er fast, men stadig klistret, den skal være så klistret, at man ikke kan ælte den.
Lad dejen hæve i 2-3 timer.
Tænd ovnen på 200 grader.
Sæt dejen på en bageplade, og lad dem hvile mens ovnen varmer op.
Bag bollerne i 15-20 min. og lad dem køle på en rist.

Tip.
Hvis du skal bruge bollerne om morgenen, kan du lave dejen om aftenen, og så nøjes med 25 g. gær, og stille dejen køligt med at klæde, eller film over.












Ingen kommentarer:

Send en kommentar