søndag den 23. november 2014

Æbleskiver

Ca. 25-30 stk

Det skal du bruge:
250 g mel
1 spsk sukker
1/2 tsk salt
1/2 tsk. kardemomme
1/2 tsk. Allehånde
1 tsk natron
125 g smeltet smør
3,5 dl kærnemælk
3 æg
Revet skal af en citron eller appelsin efter smag og behag :-)

Sådan gør du:
Bland først alle de tørrer ingredienser sammen i en skål,
kom her efter den fint revet appelsin/citron skal i.
Hæld kærnemælk og smeltet smør i melblandingen.
Del æggene i hvider og blommer, kom blommerne i skålen med de andre ingredienser, og kom hviderne i en anden skål, og pisk dem stive.
Bland de tørre ingredienser, mælk, smør og æggeblommer godt sammen,
så dejen er helt glat, og uden klumper.
Vend her efter de stift piskede hvider i.
Lad dejen hvile mens du varmer en æbelskive pande op.
Husk at bruge smør/bage spray på din pande.

Fyld formene næsten helt op, og lad dejen sætte sig i kanten, når du kan se den begynder at boble i kanten, er det tid til at vende dem.
Her har du to muligheder, du kan vende dem hele vejen rundt, og får der ved nogle
ikke helt runde, men udmærket æbleskiver.
Eller du kan fylde noget af dejen i en sprøjtepose, når æbleskiverne er klar til at vende, så vender du dem kun halvt, som på billedet neden for. Her efter fylder du hulrummet op med lidt dej fra sprøjteposen, venter lidt og så vender du æbleskiven helt om.



Når æbleskiverne er færdige, serveres de med sukker, flormelis og en god marmelade.
Det kan bestemt også anbefales og spise dem med is, det gør vi tit her hjemme ;-)





Ingen kommentarer:

Send en kommentar