tirsdag den 21. januar 2014

Pecan pie med et twist

Det skal du bruge:

Dejen:
Laver 2 tærte bunde, en til fryseren og en til at bruge nu
240 g smør, blødt
160 g flormelis
60 g mandelmel eller fintblendede mandler
2 æg
Kornene af 1 vaniljestang
470 g hvedemel
1 tsk. salt

Fyldet:
50 g usaltet pistacie  
50 g macadamia nødder
70 g pecannødder
Frysetørret hindbær (De kan findes i Bazaren ved dem der sælger nødder)
3 dl piskefløde
2 dl sukker
1,5 dl lys sirup
0,5 dl mørk sirup
1 tsk vanillesukker
1 knsp salt

Sådan gør du:
Læs hele opskriften igennem inden du begynder, så kan du sikkert finde noget at lave mens du venter på tærtebunden.
 
Dejen:
Kom smør, flormelis, mandelmel, æg, vaniljekorn og 120 g af hvedemelet i en røreskål, og rør det sammen. Pas på ikke at piske blandingen.
Tilsæt resten af melet (350 g) og salt, bland tingene sammen hurtigt, og stop så snart dejen erensartet.
Del dejen i 2 lige store portioner.

Laver du én stor tærte skal dejen ikke deles yderligere, men laves flere små tærter, så kan der laves 10 små tærter af hver halvdel dej.

Rul dejen ud mellem to stykker begepapir, til den er ca, 2-3 mm tyk.
Læg den udrullede dej du skal bruge i køleskabet i minimum 1 time, og lig den anden i fryseren, til en anden god gang.

Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.
Tag dejen ud af køleskabet, og lad den stå lidt, så den ikke knækker når du skal ligge den i formen, men den må endelig ikke blive for blød.

Læg din dej i formen der er smurt, og pres let kanterne på plads, for at få overskydende dej af nemmest, tager du din kagerulle og ruller hen over kanten på formen, så trimmes dejen af.
Prik med en gaffel huller i bunden flere steder, og beklæd bunden med sølvpapir, og fyld den op med bønner eller ris.

Bag bunden i ca. 20 min. (ca. 12-15 min. ved små forme)
Tag bunden ud af ovnen og fjern sølvpapiret og bønnerne/risene, og put den tilbage i ovnen i ca. 5 min. eller til den har fået en lille smule farve, ikke for meget.
Hæver bunden op, så prik den med en gaffel, så den falder sammen igen.

Tag bunden ud af ovnen og stil den på en rist.

Skru ovnen på til 200 grader (IKKE varmluft længere)

Fyldet:
Hak macademia, pistacie nødderne og de frysetørret hindbær halvfint.
Pecan nødderne skal ikke hakkes.

Fløde, sirup og sukker koges sammen i en gryde, til det er tyktflydende. Rør i gryden, så det ikke brænder på.
Smag til med vanillesukker og salt, pas lige på at du ikke brænder dig.

Fordel de hakkede nødder og frysetørret hindbær på den bagte tærte bund. Læg pecan nødderne oven på, evt. i er fint mønster.

Hæld karamellen over nødderne, du skal formegentlig ikke bruge det hele, det er lidt en smagssag.
Hæld evt. resten af karamellen i et syltetøjsglas og stil den i køleskabet. Så har du en nem karamelsovs til is, tag låget af og i mikroovnen til den er flydende, det er lækkert ;-) 

Bag tærten i 5-10 min i ovnen, karamellen skal begynde at boble, så er den færdig.

Tag den ud og lad den køle helt af.
Serveres evt. med en god vaniljeis og lidt frugt. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar