søndag den 15. september 2013

Småkager

En opskrift på nogle utrolig nemme og lækre småkager, der er gode at have i fryseren hvis der kommer uventet gæster.


1 1/2 nip salt
1 1/2 tsk natron
3 æg
185 g hakket chokolade
185 g hakket nødder (halvt valnødder og hasselnødder)
450 g mel
375 g smør
185 g brun farin
185 g sukker

Pisk sukker, brun farin og smør sammen i en røremaskine i 10 min.
Tilsæt her efter æggene, og pisk ind til masse en ens.
Tilsæt her efter de resterende ingredienser, og slut af med melet.
Når dejen er rørt godt sammen skal den rulles i bagepapir.

Lav nogle aflange stykker bagepapir der er ca. 20 cm brede.
Placer en klat kagedej på midten af bagepapiret.
Fold den ene ende af bagepapiret over dejen, så de to ender ligger oven på hinanden.
Tag en bage spatel eller lignende og sæt den påbagepapiret, lige under dejen.
Hold fast i det nederste lag bagepapir og skub spatlen frem mod dejen, på den måde dannes en
cylender af dej inden i bagepapiret.
Rul bagepapiret rundt om cylinderen, og læg dem i fryseren.

Når småkagerne skal bages skæres de frosne cylindere i ca. 1 cm tykke skiver og ligges på en bageplade, og bages ved 200 grader i 7-10 min.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar